torsdag den 14. februar 2013

Lidt selvmedlidenhed og småfilosofiske tanker


Jeg sidder her i sengen og kigger ned på pikken. Den, der engang var min. Den, jeg kunne lege med og bringe til orgasme når jeg havde lyst.

Nu kigger den tilbage på mig gennem tremmerne på pikburet, som du holder nøglerne til. Er du klar over at der nu er gået over 8 døgn, siden det kom på? Og det har udelukkende været af i kort tid, når du havde lyst til at lege med den. Og idag er det 3 uger siden jeg er kommet. Trængende? Behøver jeg overhovedet at svare?

Tænk at det er muligt at tage en mands pik fra ham så let. Jeg tror kun så småt det er ved at gå op fra mig hvad det her egentlig betyder. Min pik... Nej, jeg mener din pik, er låst væk på ubestemt tid. Det ville være nemmere hvis jeg vidste at buret ville komme af om et vist antal dage. Men sådan er det ikke. Jeg har ikke den fjerneste anelse om hvornår det kommer af. Om nogensinde.

Det er lidt skræmmende. Nej, meget skræmmende! Uvisheden. Jeg kigger på pikken. Den kæmper for at sprænge tremmerne. Jeg ved af erfaring at det ikke vil lykkes.

Nu er du væk og jeg ser dig ikke før om 3-4 dage. Ja, jeg tænder rigtig meget på din magt over mig. Men jeg tror ikke at der er nogen af os, der fuldt har forstået hvor meget det her egentlig betyder. Jeg ved i hvert fald at jeg ikke har.

Jeg er lidt spændt på i morgen, når jeg skal til træning og din veninde har lovet at låse mig op. Det kommer ikke til at føles som frihed på nogen som helst måde, bare af så jeg kan træne og derefter direkte på med buret igen. Tanken tænder mig. En pige jeg ikke engang kender ret godt har mere magt over min pik end jeg selv har.

Og efter weekenden rejser du væk i 8 dage. Og jeg får endda muligvis lov til at komme. Jeg er nysgerrig og en anelse nervøs for hvordan jeg vil reagere. Jeg ved at buret kommer på igen så snart vi er færdige med at lege, men vil der være nok sexuel energi tilbage i mig til at håndtere buret i dagene efter?

"Be careful what you wish for". Den tror jeg heller ikke jeg har forstået 100% endnu. Men jeg er tættere på nu end før! Ja, det tænder mig meget at jeg ikke har noget at skulle have sagt om hvornår buret skal af eller på. Men samtidig har jeg også lidt fortrudt. Jeg savner at spille pik når jeg har lyst, også selvom jeg måske ikke må komme. Buret er der altid nu, når jeg træner, når jeg cykler (av!), når jeg skal hjem til familie og venner her i weekenden. Den del er jeg også en smule bekymret over.

På den anden side er det her en livslang fantasi. Jeg lever mit drømmescenarie og så brokker jeg mig??? Ja, men det er bare... svært. Svært pga. usikkerheden. Men usikkerheden om fremtiden, hvor lang tid jeg skal bære det, er samtidig hvad der tænder mig.

Crap! Møghjerne! Hvor ville det have været nemt at være vanilje!
Et billede af Jessica Rabbit. Bare fordi.

Jeg kigger på pikken. Jeg nyder det lille 'klik', der kommer hver gang jeg bevæger mig og låsen slår imod buret. Jeg er så tændt, men kan ikke gøre en skid ved det! Og du er her ikke, jeg trænger til at bruge min liderlighed, til at slikke dig, til at forkæle dig. Jeg glæder mig  meget til at ligge mellem dine ben igen!

Årh, jeg kunne godt bruge en uges pikspillemarathon! Bare en enkelt uge, hvor jeg kunne slippe af med den her frustration!

Det er ikke nemt når du er væk. Pikken er lige foran mig, jeg kan række ud og gribe den. Men du kunne lige så godt have taget den med dig! Det havde været mere barmhjertigt. I stedet har jeg denne konstante liderlighed, der driver mig til vanvid! Og jeg kan ikke engang bruge energien på dig!

Jeg går en hård tid i møde. Men ville jeg det anderledes? JA! For pokker da!

Og så alligevel...

fredag den 8. februar 2013

Frustreret!

Det er nu fjerde døgn jeg er låst inde. I sådan et her:

Jeg har tidligere haft pikbur på, men sidst vi prøvede måtte vi opgive fordi jeg havde svært ved at få min nattesøvn. Jeg vågnede mange gange om natten og var derfor træt og smågnaven om morgenen. Så dengang holdt det kun en enkelt nat.

Men verden har ændret sig. Igen.

For en uges tid siden nævnte hun  buret igen. Og denne gang var hun hård. Hård som jeg aldrig har oplevet hende før! Buret skulle på og andet var der ikke at sige til det!

Behøver jeg at nævne at tanken tændte mig. En smule. En stor smule! Jeg skulle afsted med arbejdet i 4 dage og morgenen da jeg skulle afsted gav hun mig det på. Låsen klikkede og hun hængte nøglen i en halskæde mellem sine smukke bryster.

I løbet af dagen fløj jeg nærmest på en sky. Lykkelig. Det var som at komme hjem, at blive krammet af en nær ven. Også en smule smertefuldt. Men det hele værd. Derimod havde jeg brugt de sidste dage på at bekymre mig om natten. Ville jeg kunne fungere normalt dagen efterr? Ville jeg sove dårligere og dårligere så jeg til sidst blev syg? Eller ville jeg blive irriteret og gnaven?

Især den sidste gik mig på. Jeg ville virkelig gerne gøre hende glad og tanken tændte mig så ufatteligt meget. Men kunne jeg risikere at det hele gik over i irritation pga. manglende søvn? Jeg er ikke ret god til at undvære søvn.

Natten var hård at komme igennem. Men dagen efter var jeg mindst lige så liderlig! Og pænt stolt over at det lykkedes at overleve natten uden at måtte opgive! Hvilket i øvrigt ikke var en option, det havde hun skåret ud i pap for mig. Buret kom ikke af, jeg måtte bare finde en måde at få det til at fungere på.

Fast forward til i nat. Jeg vågnede for en times tid siden og kunne ikke falde i søvn igen. Derfor denne blog.

Buret har vækket et eller andet i mig. En submisivitet jeg ikke har mærket i mange år. Hun har låst sin pik inde. Jep, hendes pik, hun har taget fuld kontrol over den. Og til forskel fra tidligere, kan jeg mærke at jeg denne gang ikke kan hugge eller stikke i hende. Og det tænder HELT vildt meget.

Jeg har af en eller anden grund en dyb, dyb trang til at høre hende sige, at jeg kommer til at have buret på i lang, lang tid fremover. Og at det ikke står til diskussion. Det skræmmer mig fordi det virkelig ikke er nemt. Jeg mærker buret konstant, hele tiden er hendes pik låst inde bage metaltremmer og den mindste urene tanke gør det helt klart hvor lidt plads der egentlig er derinde.

Og jeg har i den grad haft beskidte tanker de sidste 4 dage! Jeg tror seriøst ikke engang at jeg var så liderlig som teenager! Jeg er ikke kommet i 15 dage nu, hvilket i sig selv gør mig godt og grundigt liderlig. Men med buret har jeg nået et helt nyt niveau!

Jeg bruger meget tid på at tænke på hende, ofte ledsaget af kærlige kram sydfra. Mange gange har jeg været nødt til at kæmpe for at tænke på noget andet end hende, fordi det simpelthen var for smertefuldt! Jeg ved at hun stornyder at have mig låst inde, men jeg frygter lidt at min opmærksomhed måske er lidt rigeligt for hende. Jeg ved at hun har travlt for tiden og vi har brugt meget tid på at tale i telefon sammen. Men hun har ikke tid til mig før søndag og jeg er bange for at presse for meget på. Sådan har det aldrig været før, der er virkelig sket noget på det sidste! Jeg har givet mere og mere magt til hende og vi har begge tændt virkelig meget på det. Men efter buret er kommet på, tænker jeg på hende konstant! Især om natten når jeg ligger vågen.

Er det for meget? Jeg vil ikke være sådan en klamre-en. Jeg har holdt lidt tilbage for ikke at omklamre hende.

Men vi skal ses, omend meget kortvarigt, i morgen. Damn, jeg havde ligegodt aldrig troet at den her sub side af mig ville komme op til overfladen igen!

Det er virkelig hårdt at være låst inde på denne måde. Den konstante liderlighed er endnu kraftigere end jeg havde regnet med. Jeg håber virkelig at jeg lærer at sove med buret på, så jeg ikke vågner så mange gange. Ellers kunne der godt ende med at komme en del indlæg her...

Jeg har nok desværre ikke så mange chancer for at få buret af foreløbig. Den her virkning er jeg bange for i sig selv er grund nok til at hun overhovedet ikke vil overveje at tage det af mig! Men... det er bare så forbandet frustrerende! Jeg har ikke haft jern på i 4 dage nu! Hvornår er det sidste sket??? Det er f...... ALDRIG sket! Den her konstante liderlighed er virkelig hård at håndtere.

På søndag skal vi lege igen og jeg glæder mig som jeg ikke har glædet mig nærmest nogensinde! Desuden har hun i den grad mindfucket mig! Hun sagde at buret var en blid opstart, så jeg kun havde en enkelt ting at bekymre mig om. På søndag ville der komme mere på. Jeg har svært ved at forestille mig hvad det kunne være, men lur mig om ikke min hjerne har forsøgt alligevel!

Nå, jeg vil prøve at se om jeg kan falde i søvn nu. Og forsøge ikke at tænke på hende. Eller ikke for meget i hvert fald. Right, tænk ikke på en lyserød elefant.

Jeg glæder mig til at se hende i morgen. Omend kun for en kort stund. Og efter det, på søndag. Jeg glæder mig til at mærke hende igen, glæder mig til at forkæle hende, give hende så meget nydelse som jeg overhovedet kan. Gøre hvad hun ønsker.