5 dage og et mindfuck

Jeg er lige vågnet fra en middagslur. Jeg kan ikke forklare hvorfor, men det er noget helt andet end at vågne om morgenen. Det rammer min hjerne på en anden måde nu, når jeg vågner og i processen med at komme til mig selv, kommer i tanke om buret. "Ah, nå ja..." tænker jeg, "det er rigtigt, jeg er låst inde". Noget så simpelt som at vågne er fundamentalt ændret. En lille grad af min frihed er taget fra mig. Eller måske er den grad ikke så lille endda.

Jeg kan mærke hvordan det ændrer mig. Nu er det 5 dage siden jeg blev låst inde. Jeg er gået meget, meget længere uden at komme før og jeg ved at jeg lige så langsomt bliver mere og mere liderlig efterhånden som trykket vokser. Det er ikke noget nyt. Men at have buret på oveni, multiplicerer bare den fornemmelse med en milliard! Liderligheden vokser eksponentielt meget hurtigere!

Jeg har ikke haft ordentligt jern på i de 5 dage. Tidligere er jeg blev låst ud når vi har leget og jeg har nydt at mærke blodet fylde pikken og strække den helt, helt ud. Og jeg har nydt at mærke hende, kneppe hende hårdt og mærke hende komme på pikken. Hendes pik.

Men ikke engang det har jeg længere! Visheden om at jeg ville komme ud og mærke hende er væk, den har hun taget fra mig. Sidst var det mig, der fik strapon'en på, så jeg kunne få lov at kneppe hende til orgasme. Ydmygende, så forbandet ydmygende. Og så enormt erotisk!

Det er et mindfuck, det er dybt, dybt frustrerende og samtidig tænder det mig helt vildt! Der er gået sølle 5 dage og jeg er allerede ved at eksplodere. Uvisheden er pirrende, hvornår får jeg lov til at mærke en rigtig erektion igen??? Hun kunne for så vidt holde mig låst inde i flere måneder uden overhovedet at lade mig mærke pikken rejse sig helt. Jeg er frustreret og tændt allerede nu, jeg har ikke fantasi til at forestille mig så lang tid! Men fuck hvor tanken tænder mig!

Vil jeg gerne lukkes ud? Argh, jeg ved det ikke! Det her eventyr tænder i dén grad. Men at mærke blodet strømme ud i pikken, mærke den vokse til fuld størrelse. Måske endda mærke hende våd og tændt, måske endda få lov til at få hende til at komme. Åh, jeg savner det!

Der er gået 5 sølle dage og jeg er ikke langt fra at være gelé i hendes hænder. Jeg er lige vågnet og allerede helt rundforvirret af liderlighed. 2 dage sammen med hende hjælper heller ikke ligefrem, at mærke hendes magt konstant. Hvor virker i tirsdags langt væk!

Tilbage

Det er... specielt at have buret på igen. Efter 16 dage uden. Og efter at have fået at vide at jeg skulle komme før det kom på igen. Det var med blandede følelser jeg mærkede låsen klikke. Ja, jeg havde savnet det. Men jeg havde ingen liderlighed at håndtere det med.

Da jeg stod i døren og vi sagde farvel sagde hun et eller andet, der klikkede lidt i hjernen. Der kom det første lille friske pust af lyst. Og på vejen hjem kunne jeg mærke det bevæge sig frem og tilbage om pikken.

Natten var ikke som sådan hård. Men jeg sov ikke så meget, jeg døsede mere nogle gange i løbet af natten. Med meget mærkelige drømme! Først ud på morgenen vågnede jeg fordi buret strammede. Kun en enkelt gang. Måske fordi jeg lige var kommet.

Hendes svar på min morgen-sms indeholdt bl.a. sætningen "Dejligt at ting er som de skal være igen". Den klikkede også noget i min hjerne. Ja, det føles et eller andet sted naturligt, som et direkte link imellem os. Ingen tvivl om at hun får meget ud af buret, det roder temmelig kraftigt rundt i min hjerne! Bare nu, kun et døgns tid efter sidste orgasme, presser buret mens jeg skriver dette. Jeg havde ikke turdet håbe på, at det ville gå så hurtigt.

Jo, det er ikke ligefrem lutter lagkage. Cykelturen idag var lettere ubekvem; pænt tricky at jonglere det hele på plads, så der ikke er noget, der bider. Og jeg har brugt en del af tiden idag på at placere mig, så ingen kan se en bule. Eller endnu værre: At placere mig, så ingen tilfældigvis bumper ind i buret! Men ok, hvor realistisk er det lige at det skulle ske???

Det svære, og samtidig det der tænder mig, er, at jeg ingen anelse har om hvor lang tid jeg skal have det på i denne omgang. Hvem ved om det overhovedet kommer af??? Jeg ved hvor frustrerende det kommer til at blive! Da jeg læste matematik idag i sengen, smed jeg bukserne, så jeg samtidig kunne mærke buret rigtigt. Stadig et mindfuck at rende rundt med. Så mærkeligt at mærke hendes pik vokse, bare fordi den får lidt opmærksomhed bag tremmerne.

Det er gået hurtigere end jeg regnede med at få lidt liderlighed tilbage. Men stadigvæk mangler meget af pleaser-ønsket. Ønsket om at forkæle hende. Jeg ved det kommer tilbage with a vengeance! Men der går nok lidt tid.

Nå, min sengetid. Håber jeg sover bedre i nat.

Lidt selvmedlidenhed og småfilosofiske tanker

Jeg sidder her i sengen og kigger ned på pikken. Den, der engang var min. Den, jeg kunne lege med og bringe til orgasme når jeg havde lyst.

Nu kigger den tilbage på mig gennem tremmerne på pikburet, som du holder nøglerne til. Er du klar over at der nu er gået over 8 døgn, siden det kom på? Og det har udelukkende været af i kort tid, når du havde lyst til at lege med den. Og idag er det 3 uger siden jeg er kommet. Trængende? Behøver jeg overhovedet at svare?

Tænk at det er muligt at tage en mands pik fra ham så let. Jeg tror kun så småt det er ved at gå op fra mig hvad det her egentlig betyder. Min pik... Nej, jeg mener din pik, er låst væk på ubestemt tid. Det ville være nemmere hvis jeg vidste at buret ville komme af om et vist antal dage. Men sådan er det ikke. Jeg har ikke den fjerneste anelse om hvornår det kommer af. Om nogensinde.

Det er lidt skræmmende. Nej, meget skræmmende! Uvisheden. Jeg kigger på pikken. Den kæmper for at sprænge tremmerne. Jeg ved af erfaring at det ikke vil lykkes.

Nu er du væk og jeg ser dig ikke før om 3-4 dage. Ja, jeg tænder rigtig meget på din magt over mig. Men jeg tror ikke at der er nogen af os, der fuldt har forstået hvor meget det her egentlig betyder. Jeg ved i hvert fald at jeg ikke har.

Jeg er lidt spændt på i morgen, når jeg skal til træning og din veninde har lovet at låse mig op. Det kommer ikke til at føles som frihed på nogen som helst måde, bare af så jeg kan træne og derefter direkte på med buret igen. Tanken tænder mig. En pige jeg ikke engang kender ret godt har mere magt over min pik end jeg selv har.

Og efter weekenden rejser du væk i 8 dage. Og jeg får endda muligvis lov til at komme. Jeg er nysgerrig og en anelse nervøs for hvordan jeg vil reagere. Jeg ved at buret kommer på igen så snart vi er færdige med at lege, men vil der være nok sexuel energi tilbage i mig til at håndtere buret i dagene efter?

"Be careful what you wish for". Den tror jeg heller ikke jeg har forstået 100% endnu. Men jeg er tættere på nu end før! Ja, det tænder mig meget at jeg ikke har noget at skulle have sagt om hvornår buret skal af eller på. Men samtidig har jeg også lidt fortrudt. Jeg savner at spille pik når jeg har lyst, også selvom jeg måske ikke må komme. Buret er der altid nu, når jeg træner, når jeg cykler (av!), når jeg skal hjem til familie og venner her i weekenden. Den del er jeg også en smule bekymret over.

På den anden side er det her en livslang fantasi. Jeg lever mit drømmescenarie og så brokker jeg mig??? Ja, men det er bare... svært. Svært pga. usikkerheden. Men usikkerheden om fremtiden, hvor lang tid jeg skal bære det, er samtidig hvad der tænder mig.

Crap! Møghjerne! Hvor ville det have været nemt at være vanilje!

Et billede af Jessica Rabbit. Bare fordi.

Jeg kigger på pikken. Jeg nyder det lille 'klik', der kommer hver gang jeg bevæger mig og låsen slår imod buret. Jeg er så tændt, men kan ikke gøre en skid ved det! Og du er her ikke, jeg trænger til at bruge min liderlighed, til at slikke dig, til at forkæle dig. Jeg glæder mig så meget til at ligge mellem dine ben igen!

Årh, jeg kunne godt bruge en uges pikspillemarathon! Bare en enkelt uge, hvor jeg kunne slippe af med den her frustration!

Det er ikke nemt når du er væk. Pikken er lige foran mig, jeg kan række ud og gribe den. Men du kunne lige så godt have taget den med dig! Det havde været mere barmhjertigt. I stedet har jeg denne konstante liderlighed, der driver mig til vanvid! Og jeg kan ikke engang bruge energien på dig!

Jeg går en hård tid i møde. Men ville jeg det anderledes? JA! For pokker da!

Og så alligevel...

Frustreret!

Det er nu fjerde døgn jeg er låst inde. I sådan et her:

Jeg har tidligere haft pikbur på, men sidst vi prøvede måtte vi opgive fordi jeg havde svært ved at få min nattesøvn. Jeg vågnede mange gange om natten og var derfor træt og smågnaven om morgenen. Så dengang holdt det kun en enkelt nat.

Men verden har ændret sig. Igen.

For en uges tid siden nævnte hun  buret igen. Og denne gang var hun hård. Hård som jeg aldrig har oplevet hende før! Buret skulle på og andet var der ikke at sige til det!

Behøver jeg at nævne at tanken tændte mig. En smule. En stor smule! Jeg skulle afsted med arbejdet i 4 dage og morgenen da jeg skulle afsted gav hun mig det på. Låsen klikkede og hun hængte nøglen i en halskæde mellem sine smukke bryster.

I løbet af dagen fløj jeg nærmest på en sky. Lykkelig. Det var som at komme hjem, at blive krammet af en nær ven. Også en smule smertefuldt. Men det hele værd. Derimod havde jeg brugt de sidste dage på at bekymre mig om natten. Ville jeg kunne fungere normalt dagen efterr? Ville jeg sove dårligere og dårligere så jeg til sidst blev syg? Eller ville jeg blive irriteret og gnaven?

Især den sidste gik mig på. Jeg ville virkelig gerne gøre hende glad og tanken tændte mig så ufatteligt meget. Men kunne jeg risikere at det hele gik over i irritation pga. manglende søvn? Jeg er ikke ret god til at undvære søvn.

Natten var hård at komme igennem. Men dagen efter var jeg mindst lige så liderlig! Og pænt stolt over at det lykkedes at overleve natten uden at måtte opgive! Hvilket i øvrigt ikke var en option, det havde hun skåret ud i pap for mig. Buret kom ikke af, jeg måtte bare finde en måde at få det til at fungere på.

Fast forward til i nat. Jeg vågnede for en times tid siden og kunne ikke falde i søvn igen. Derfor denne blog.

Buret har vækket et eller andet i mig. En submisivitet jeg ikke har mærket i mange år. Hun har låst sin pik inde. Jep, hendes pik, hun har taget fuld kontrol over den. Og til forskel fra tidligere, kan jeg mærke at jeg denne gang ikke kan hugge eller stikke i hende. Og det tænder HELT vildt meget.

Jeg har af en eller anden grund en dyb, dyb trang til at høre hende sige, at jeg kommer til at have buret på i lang, lang tid fremover. Og at det ikke står til diskussion. Det skræmmer mig fordi det virkelig ikke er nemt. Jeg mærker buret konstant, hele tiden er hendes pik låst inde bage metaltremmer og den mindste urene tanke gør det helt klart hvor lidt plads der egentlig er derinde.

Og jeg har i den grad haft beskidte tanker de sidste 4 dage! Jeg tror seriøst ikke engang at jeg var så liderlig som teenager! Jeg er ikke kommet i 15 dage nu, hvilket i sig selv gør mig godt og grundigt liderlig. Men med buret har jeg nået et helt nyt niveau!

Jeg bruger meget tid på at tænke på hende, ofte ledsaget af kærlige kram sydfra. Mange gange har jeg været nødt til at kæmpe for at tænke på noget andet end hende, fordi det simpelthen var for smertefuldt! Jeg ved at hun stornyder at have mig låst inde, men jeg frygter lidt at min opmærksomhed måske er lidt rigeligt for hende. Jeg ved at hun har travlt for tiden og vi har brugt meget tid på at tale i telefon sammen. Men hun har ikke tid til mig før søndag og jeg er bange for at presse for meget på. Sådan har det aldrig været før, der er virkelig sket noget på det sidste! Jeg har givet mere og mere magt til hende og vi har begge tændt virkelig meget på det. Men efter buret er kommet på, tænker jeg på hende konstant! Især om natten når jeg ligger vågen.

Er det for meget? Jeg vil ikke være sådan en klamre-en. Jeg har holdt lidt tilbage for ikke at omklamre hende.

Men vi skal ses, omend meget kortvarigt, i morgen. Damn, jeg havde ligegodt aldrig troet at den her sub side af mig ville komme op til overfladen igen!

Det er virkelig hårdt at være låst inde på denne måde. Den konstante liderlighed er endnu kraftigere end jeg havde regnet med. Jeg håber virkelig at jeg lærer at sove med buret på, så jeg ikke vågner så mange gange. Ellers kunne der godt ende med at komme en del indlæg her...

Jeg har nok desværre ikke så mange chancer for at få buret af foreløbig. Den her virkning er jeg bange for i sig selv er grund nok til at hun overhovedet ikke vil overveje at tage det af mig! Men... det er bare så forbandet frustrerende! Jeg har ikke haft jern på i 4 dage nu! Hvornår er det sidste sket??? Det er f...... ALDRIG sket! Den her konstante liderlighed er virkelig hård at håndtere.

På søndag skal vi lege igen og jeg glæder mig som jeg ikke har glædet mig nærmest nogensinde! Desuden har hun i den grad mindfucket mig! Hun sagde at buret var en blid opstart, så jeg kun havde en enkelt ting at bekymre mig om. På søndag ville der komme mere på. Jeg har svært ved at forestille mig hvad det kunne være, men lur mig om ikke min hjerne har forsøgt alligevel!

Nå, jeg vil prøve at se om jeg kan falde i søvn nu. Og forsøge ikke at tænke på hende. Eller ikke for meget i hvert fald. Right, tænk ikke på en lyserød elefant.

Jeg glæder mig til at se hende i morgen. Omend kun for en kort stund. Og efter det, på søndag. Jeg glæder mig til at mærke hende igen, glæder mig til at forkæle hende, give hende så meget nydelse som jeg overhovedet kan. Gøre hvad hun ønsker.